Bogø Præstegård.
Når man kører mod nord ad Bogø Hovedgade ender man i Bogø Præstegård, som er fra 1922. På en møllesten, som udgør det øverste trappetrin i hovedindgangen, er indhugget årstallet 1922.
Den 5. juni 1760 brændte den daværende præstegård med alle kirkebøgerne, der beskrev fødsler, konfirmationer, forlovelser, vielser og begravelser og sikkert mange interessante oplysninger, som gik tabt om livet på Bogø. Da præstegården brændte, har nu afdøde pastor Thøgersen fortalt, reddede den daværende præst, Mathias Hansen Bloch (præst på Bogø 1751 - 1769), en kat fra at indebrænde i stedet for at redde kirkebøgerne. Det er selvfølgelig al ære værd at redde en kat fra at indebrænde, men det havde nok været mere fremsynet at have reddet kirkebøgerne. Der er derfor ingen fortegnelse over øens beboere før dette år.
På Odense Landemode blev 9. juni 1760 fremlagt et tingsvidne om "præstegårdens overgåede u-lykkelige Ildsvaade, som ved Torden og Lynild den 5te Juni sidst afvigte ganske blev lagt i Aske". På samme Landemode blev 8. oktober 1760 læst en kongelig bevilling af 18. juli 1760 omhandlende tilladelse for Mathias Bloch til at oppebære 1 Rigsdaler af hver kirke i Fyns Stift (som Bogø dengang hørte til) til at genopbygge sin nedbrændte præstegård.
Pastor Ove Lindholm boede her med sin familie fra 1919 i den gamle præstegård, der kan skimtes for enden af vejen på billedet nedenfor til venstre og som altså var fra 1760'erne.
Den blev afløst af den nuværende præstegård, som er bygget 1922. Pastor Lindholm var den første præst, der boede i "den nye" præstegård fra 1922, som kan skimtes på billedet nedenfor til højre på samme sted. Den nye præstegård blev bygget på fundamentet af den gamle præstegård.
Bogø Hovedgade fra Søvangsvej mod Kirken og Præstegården ca. 1900 Billede taget fra samme sted, 2002
Indtil ca. 1970 var der to længer til præstegården. Til venstre var en lerklinet bindingsværksbygning, som kan skimtes på billedet til venstre og som uden tvivl hørte til den præstegård, der nedbrændte i 1760. Til højre, en kampestensbygning, som blev nedrevet ca. 1975. Denne bygning var i god stand og man kan undre sig over, hvorfor den blev fjernet. Den ville have givet præstegården lidt af dens tidligere præg og have skabt et harmonisk hele.
Pastor Lindholm døde i sit embede i 1940. Hans efterfølger, pastor H. Lyhne Thøgersen og hustru Karen Thøgersen, flyttede fra København med deres 10 måneder gamle datter ind i præstegården i december 1940, da anden verdenskrig brød ud.
Det næste billede viser præstegården set fra kirkegården.
Bogø præstegård. 2002.
Præstegårdshaven var tidligere (før ca. 1980) udstyret med mange smukke træer. I beskrivelsen af haven, betegnedes den som "en parklignende have". Den er nu blevet fuldstændig jævnet og fremtræder nærmest som en græsmark, bortset fra de østlige og vestlige skel, som også var der tidligere, bestående af buske og træer. Et stort, gammelt asketræ, mange valdnøddetræer, et morbærtræ, et kvædetræ, en jasminhæk, et stykke jord, der var udlagt med roser og andre blomster, en velholdt græsplæne og i det hele taget, al beplantning i den indre have er helt fjernet. Også en kunstfærdig stensætning i havens vestre side er forsvundet. Gad vide, hvem der kunne finde på at destruere en så gammel og fint anlagt have? Den (de) person(er) har ikke haft megen forstand på at forny og bevare.